DI - Dansk Industri

I dag fylder en kæmpe i dansk erhvervsliv 125 år. I 1901 så meget dog anderledes ud.    København, en tidlig forårsaften.    En port knager i hængslerne, da sidste mand lukker og låser bag sig. Inde bag murene ligger tekstiler og kolonialvarer fra dagens handel. Det er varer uden opsyn. Et forsvarsløst bytte. Og et hul, byens kriminelle udnytter.    København er i hastig forandring i disse år. De små værksteder bliver til større fabrikker og lagre. Flere varer samles på færre steder. Om natten er der ingen, der holder øje.    Det er i denne kontekst, at grosserer Marius Hogrefe får en idé. Han har selv måttet lukke sin virksomhed og leder efter en ny levevej. Han etablerer Københavns og Frederiksbergs Nattevagt, hvor 20 vægtere går gennem natten, tjekker låse og holder opsyn med bygninger, der ellers står tomme.    Ordningen breder sig, og virksomheden vokser langsomt.     Men når vægterne går ved fire-fem tiden om morgenen, er der endnu nogle timer til arbejdsdagen begynder. Det er de samme timer, hvor virksomhederne alligevel har brug for at få gjort rent. Rengøringspersonalet møder derfor ind, når vægterne går. Bygningerne bliver gjort klar til dagen, og de står ikke længere tomme i de tidlige morgentimer. To fluer med ét smæk.     Sådan går en vagtvirksomhed også hen og bliver en rengøringsvirksomhed – og siden meget andet. I dag kender vi den under navnet ISS.    En dansk gigant med over 330.000 medarbejdere globalt og omkring 6.000 i Danmark.    En virksomhed, der er opstået på samme måde som mange andre siden. Identificér et konkret problem. Se hullet i markedet. Udvikl en effektiv løsning. Iværksætteri i en nøddeskal.    Det kan vi godt være stolte af her i Danmark.     Stort tillykke med det flotte jubilæum! 

København, 1836. I en kælder i Brolæggerstræde står en ung mand bøjet over sin mors vaskekedel, hvorfra en bryg damper svagt. Han dufter, smager på indholdet og bliver stående et øjeblik i stilhed. Han ryster skuffet på hovedet.     Manden hedder J. C. Jacobsen.     Det øl, der brygges i Danmark på den tid, er ikke nødvendigvis dårligt, men det er ustadigt. Det kan være tungt og grumset, brygget ved høj temperatur og med en gæring, der går hurtigt og uroligt for sig. Det holder ikke altid længe, og om sommeren bliver det let surt. Kvaliteten svinger fra bryg til bryg, som om øllet i sidste ende er overladt til held.     Det er netop det, J.C. Jacobsen ikke bryder sig om. For han har prøvet noget andet og bedre.     Han rejser sydpå, først til Hamborg og siden til Bayern, hvor han besøger bryggeriet Zum Spaten i München. Her brygger man øl, der adskiller sig tydeligt fra det danske. Det fremstår klarere, roligere i smagen og langt mere ensartet fra gang til gang.     I Bayern brygger man med undergær, som arbejder ved lave temperaturer og langsomt udfører sin gæring, mens den synker til bunds. Øllet får tid, og temperaturen holdes nede. Resultatet er et mere stabilt og holdbart bryg, hvor tilfældighederne fylder mindre.     Den indsigt tager Jacobsen med sig hjem. Sammen med gæren. Nænsomt pakket ned i en blikdåse transporteret i hatteæsken. Undervejs må han stoppe flere gange for at køle gæren ned med vand.     Hjemme begynder han igen i det små. Men det står hurtigt klart, at større forandringer nødvendige.     Det øl, han vil brygge, kræver lave og stabile temperaturer. Det kan ikke lade sig gøre inde i byen, hvor luften er varmere mellem husene, og hvor der ikke er plads til at bygge dybt nok. Samtidig er adgangen til rent vand afgørende. Derfor ser han mod Valby Bakke.    Her bliver Carlsberg til i 1847. Et navn, der både peger på hans søn Carl og på bakken, hvor det hele ligger. Her kan han anlægge de underjordiske lagerkældre, hvor undergæren kan gøre sit arbejde færdigt i fred. Der er faktisk mere end fem kilometers underjordiske gange under bryggeriet i Valby.    Resten er historie. I dag beskæftiger Carlsberg titusindvis af ansatte og er den tredjestørste bryggerigruppe i verden. Og selvfølgelig dansk kulturarv. Dansk Industri sætter i disse uger fokus på nogle af de danske virksomheder, der har været med længst. Vi er nysgerrige på, hvordan de begyndte og på de mennesker, der kunne gøre en mulighed til en forretning.  For det er den slags virksomheder, der er med til at forklare, hvorfor Danmark i dag står stærkt. Og derfor er det også virksomheder, vi skal værne om. 

Ingen får alt, hvad de vil have, men dem, der forstår at bøje sig imod hinanden og samarbejde, får mest. Det er et af budskaberne fra adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, til folketingets 12 partier. De var i dag alle samlet i Industriens Hus til partilederdebat, der understregede, at vi går nogle spændende uger i møde. Stort tillykke til alle de folkevalgte og tak for at tage ansvar!

Valgkampen har handlet for lidt om den vigtigste forudsætning for fremgang. At flere kommer ind på arbejdsmarkedet. For vi bevæger os i retning af en situation, hvor virksomheder mangler medarbejdere i et omfang, der risikerer at bremse vækst, investeringer og udvikling. Allerede i dag bliver næsten hver fjerde stilling ikke besat med den ønskede kandidat. Der er gode elementer i flere partiers udspil. Men samlet set er ambitionsniveauet for lavt i forhold til det behov, vi står med. Hvis vi vil sikre fremgang i Danmark, kræver det en klar retning: • Flere skal ind på arbejdsmarkedet • Byrderne for virksomhederne skal ned • Teknologi og AI skal bruges langt mere aktivt • Reformerne skal øge arbejdsudbuddet – og gøre det lettere at tiltrække international arbejdskraft Konkret er der behov for mindst 65.000 flere i den private sektor frem mod 2030. Det handler ikke om kortsigtede løfter, men om langsigtede beslutninger. Den velstand, vi har i dag, er skabt af reformer for 15–20 år siden. De beslutninger, vi træffer nu, afgør, hvor Danmark står om 15–20 år.

Man kan ikke overvurdere kongehusets værdi for dansk erhvervsliv. I denne uge har 52 danske virksomheder været med kongeparret på erhvervsfremstød i Australien. Og det gør en reel forskel, når dørene skal åbnes. Især Hendes Majestæt Dronningen har en helt særlig rolle i Australien. Hun skaber adgang, tillid og opmærksomhed på en måde, som ingen kampagne eller delegation kan gøre alene. Det kan mærkes. Der er blevet underskrevet en række samarbejdsaftaler, og danske virksomheder har fået et stærkt afsæt på et marked med store ambitioner - ikke mindst inden for den grønne omstilling. Det er ikke tilfældigt. Når kongehuset står i spidsen, bliver Danmark mødt med en anden tyngde og interesse. Det giver danske virksomheder bedre muligheder for at komme ind, vokse og skabe arbejdspladser. Det er en styrkeposition, vi skal værne om og bruge aktivt. For selv langt væk fra Danmark kan relationer, tillid og gode forbindelser være det, der gør forskellen.

Henrik har ingen penge i sin virksomhed, som ikke er øremærket til driften. Han har ingen stor personlig formue, men skal alligevel betale formueskat. Hagens A/S producerer fjedre og andre metalprodukter og har en masse værdier i virksomheden i form af maskiner, fabriksbygninger og varelagre. Altså det, som vil blive beskattet som “formue”. Henrik Hagens skal nu betale formueskat af en formue, han ikke har. Formueskatten vil beløbe sig til 500.000 kr. om året. For at betale de 500.000 kr. skal Henrik trække et udbytte på knap 900.000 kroner ud af virksomheden, for han betaler jo i forvejen udbytteskat. Hvis koncernen skal fastholde sin produktion, skal det samlede antal medarbejdere forblive uændret. Besparelsen på de 900.000 kroner kan derfor opnås ved at nedlægge arbejdspladser i Danmark og oprette nye i Ungarn eller Kina, hvor koncernen har datterselskaber og hvor arbejdskraften er billigere. Det betyder, at 5-8 danske arbejdspladser skal nedlægges i Støvring. Det har Henrik ingen interesse i, for han vil gerne have medarbejdere i Danmark. Henrik elsker Danmark. Og han elsker Støvring. Økonomisk støtter han den lokale håndboldklub, fodboldklub og svømmeklub, han støtter Aalborg Håndbold, Vorup Boldklub og mange flere. Virksomheden har eksisteret i 80 år i Danmark og drives i tredje generation. Gør det ikke indtryk? Det gør det på os. Drop den formueskat.

Fælles front mod formueskatten! I dag har vi sammen med 14 andre organisationer på tværs af hele dansk erhvervsliv igangsat en fælles indsats mod formueskatten. Det er ikke så tit, at så mange forskellige organisationer går sammen om én sag. Men en formueskat har skadelige konsekvenser for en meget bred skare af danske virksomheder – på tværs af brancher og virksomhedstyper. For i Danmark består langt størstedelen af de formuer, der tales om i debatten, ikke af penge på en konto. De er bundet i virksomheder. I maskiner, lagerhaller, lastbiler, teknologi og arbejdspladser. Forestil dig to virksomheder i samme by, samme industri, samme størrelse – måske endda på samme industrivej. De kan ende med at betale vidt forskellig skat til staten alt efter, hvor ejeren bor. Den danske ejer skal hvert år trække penge ud af sin virksomhed for at betale en skat, den udenlandske ejer aldrig møder. Formueskatten er i praksis en rabat til udenlandske virksomhedsejere i Danmark. Er det virkelig det, politikerne ønsker? Vil de med åbne øjne gøre det dyrere at være dansk end udenlandsk ejer i Danmark? Vi siger klart NEJ til formueskatten.

Sammen med 1000 andre iværksættere protesterer investor Louise Herping Ellegaard i et åbent brev mod formueskat. For en formueskat er gift for det danske iværksættermiljø og koster Danmark både velstand og velfærd. Drop formueskatten. Vi har ikke et valg. #IngenSkatpåPapirpenge

En formueskat er gift for iværksættere. For en iværksætter er "formue" ikke lig med penge stående på en bankkonto. Her er formuen værdien af virksomheden. Men skatten skal betales i kolde kontanter. Det tvinger iværksætterne til at dræne virksomheden for penge, der skulle være brugt på vækst, innovation og medarbejdere. Vi har brug for iværksættere, der tør drømme stort, ikke et system, der straffer dem for at lade pengene arbejde i deres virksomhed. Vi har ikke et valg.

En værdi på papiret er ikke det samme som penge i hånden. Det er en afgørende virkelighed, som nemt kan forsvinde i debatten om formueskat. Tag den grønne iværksættervirksomhed Wavepiston. Efter 12 års udvikling og test af bølgeenergi står virksomheden nu foran sit kommercielle gennembrud. Det er netop nu, der skal rejses kapital i stor skala for at bringe teknologien ud i verden og fastholde en dansk førerposition. CEO og medstifter Michael Henriksen siger det helt enkelt: Værdien er bundet i virksomheden. Den ligger i teknologi, udstyr og 12 års udviklingsarbejde. Det er ikke en opsparing, man bare kan trække ud, og det er heller ikke en formue, banken automatisk vil låne imod. En løbende skat på urealiserede værdier betyder i praksis, at der skal findes likviditet et andet sted. Penge, som ellers kunne være brugt på vækst, skal i stedet bruges på skat. Det gør det endnu sværere at skaffe kapital, det øger risikoen for investorer og det sender et signal om, at det er mere usikkert at bygge virksomhed i Danmark. I sidste ende kan det koste konkurrencekraft, arbejdspladser og velfærd. For iværksættere er aktiekapital ikke en sikker gevinst. Det er risiko, sved og lange nætter - og håbet om, at det en dag lykkes. Hvis vi vil have flere danske vækstvirksomheder og grønne arbejdspladser, skal vi ikke gøre kapitaljagten sværere, netop når virksomhederne står på spring. Drop idéen om en formueskat. Vi har ikke et valg.