Solen skinner (næsten), havemøblerne er fundet frem – og Folkemødet lurer lige om hjørnet. Men så melder spørgsmålet sig: Hvordan får man fat i de gode panelister, før alle andre gør? Svaret er enkelt: Man griber dem i god tid. Hvis du mangler en stærk stemme til en debat, en kvalificeret mod- eller medspiller – eller bare én, der har noget på hjerte om turisme-, kultur- og oplevelsesindustrien i Danmark… Så er det nu, du skal slå til. Lars Bertolt Winther er nemlig på Folkemødet fra 11.–13. juni og står klar som din kaffepartner, paneldeltager - eller noget helt tredje! Skriv til LABW@di.dk, hvis du har lyst til at tage en snak med ham under Folkemødet.
DI Turisme, Kultur & Oplevelser
Politiske organisationer
Vi er talerør for turisme-, kultur- og oplevelseserhvervets virksomheder. Følg med på siden for seneste nyt.
Om os
DI Turisme, Kultur & Oplevelser styrker erhvervet i Danmark gennem politisk interessevaretagelse, virksomhedsrådgivning og netværk. Vi understøtter virksomhedernes konkurrenceevne og fremmer en bæredygtig og socialt ansvarlig udvikling i erhvervet. Vores vision er, at Danmark skal være Nordeuropas mest attraktive kultur- og oplevelsesdestination for både erhvervs og ferieturister. Erhvervet skal være mangfoldigt og bæredygtigt, og fremme vækst og balance i Danmark. Følg siden og hold dig ajour på aktuelle nyheder, analyser og tendenser inden for turisme- og oplevelseserhvervet. Du kan også få nyheder direkte i din mailboks ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev lige her: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-turisme-oplevelser/nyheder/nyhedsbrevstilmelding/
- Websted
-
https://www.danskindustri.dk/brancher/di-turisme-kultur-oplevelser/
Eksternt link til DI Turisme, Kultur & Oplevelser
- Branche
- Politiske organisationer
- Virksomhedsstørrelse
- 501 – 1.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- København
Opdateringer
-
Kan man skabe stærke, fysiske oplevelser i en digital tidsalder? Det spørgsmål satte scenen for The Summit den 20. marts i Industriens Hus. En af dagens oplægsholdere, Søren Bering Andersen fra LEGO House, gav et virkelig skarpt indblik i, hvordan de arbejder med netop dét spændingsfelt: det fysiske vs. det digitale. Hos LEGO House handler det nemlig ikke om enten fysiske eller digitale oplevelser. Det handler om at designe oplevelser, hvor teknologien ikke stjæler opmærksomheden, men forstærker den. Og at digitalisering ikke er målet i sig selv, men et middel til at gøre oplevelserne mere levende, mere sanselige og mere mindeværdige. Hør Søren selv sætte ord på det her 👇
-
Der bliver sat mange krydser i dag… ❌ Og de er helt afgørende for, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Gennem hele valgkampen har vi arbejdet for at få turisme-, kultur- og oplevelseserhvervet på dagsordenen som det vigtige erhverv det er - både for vores nationale økonomi og for sammenhængskraften i samfundet. Vi har besøgt medlemmer i hele landet og været i dialog med folketingskandidater på tværs af partier. Vores medlemmer har åbnet dørene for vælgermøder, debatter og ordfører- og ministerbesøg – og været med til at vise i praksis, hvilken værdi erhvervet skaber for Danmark. Samtidig har vores onlinekampagne “Turismen åbner Danmark” fået luft under vingerne og været med til at sætte fokus på alt det, turisme og kultur bidrager med - fra liv i gågaden og lokale fællesskaber til 163.000 arbejdspladser og milliarder til dansk økonomi. For når alt kommer til alt, er budskabet enkelt: Danske virksomheder giver danskerne noget at stå op til, noget at leve af – og noget at opleve. Og det er værd at passe på. God valgdag - og huske at stemme
-
-
Den danske turisme-, kultur- og oplevelsesindustri drukner i afgifter! I dag lancerer vi vores udspil til, hvordan skatte- og afgiftsjunglen kan ryddes. Vi præsenterer otte konkrete anbefalinger, der tager livtag med det, mange virksomheder mærker hver eneste dag: en labyrint af afgifter og regler, der gør det unødvendigt svært og dyrt at drive en oplevelsesvirksomhed. Branchen spænder bredt – fra resorts over museer til festivaler – men fælles for dem alle er, at de hver dag skal navigere i komplicerede afgifter og regler, hvor alt fra softice-afgift til uigennemskuelige grundskyldsregler spænder ben for udvikling og vækst. Danske oplevelsesvirksomheder skaber hver dag oplevelser, fællesskab, omsætning og arbejdspladser i hele landet – og bidrager markant til statskassen. Men bureaukrati og afgifter lægger dagligt grus i maskineriet. Derfor foreslår vi målrettede justeringer, der kan forvandle administrative benspænd til nyt erhvervspotentiale og gøre Danmark til et endnu mere attraktivt turistland. Læs udspillet via link i kommentarfeltet
-
-
Ny analyse: Der bliver rift om de små mødelokaler Vores nye analyse af mødeaktivitet blandt danske virksomheder viser et interessant skifte. Mindre virksomheder forventer i år at øge brugen af eksterne møder. Det betyder større efterspørgsel på mindre mødelokaler. Samtidig forventer større virksomheder (51–100 ansatte), som ofte står bag de største arrangementer, en nedgang. Atmosfæren er afgørende. Det er især ønsket om en anderledes og engagerende stemning, der får virksomheder til at booke møder uden for egne rammer. For de større virksomheder spiller også teambuilding og overnatning en vigtig rolle – mens miljøcertificering fylder mindre. Det rejser et vigtigt spørgsmål til branchen: Hvordan fastholder vi de store virksomheder, samtidig med at vi tilpasser os de mindre aktørers behov? Læs hele analysen via link i kommentarfeltet. Billedet er fra vores årsdag i 2025.
-
-
Du kan nå det endnu! På mandag afholder vi vores webinar om turismen i den nye søgevirkelighed – og over 120 har allerede tilmeldt sig. Med chatbots på vores telefoner søger vi nu på en helt anden måde end for 10 år siden – også når vi leder efter oplevelser. Det stiller nye krav til turismeaktører, som nu skal gøre sig synlige på andre måder end tidligere. Derfor inviterer vi til webinar om netop den nye søgevirkelighed. Vi bliver kyndigt guidet af e-commerce-ekspert Mie Bilberg, digital marketingkonsulent Kristoffer Emil Støhs og sekretariatsleder hos Danske Destinationer Rie Søgaard Jensen. Snestormen gjorde desværre, at vi måtte aflyse sidst – men denne gang lover vejrudsigten lidt mere forårssol. ☀️ Du kan stadig nå at være med – tilmeld dig via linket i kommentarfeltet.
-
Sol på hele dækket - nyt navn, samme havn! ☀️🚢 Go Nordic Cruiseline har netop gennemført en omfattende renovering og relancering – og resultatet er bestemt værd at opleve. Vi havde fornøjelsen af at blive inviteret ombord på Nordic Crown, hvor vi fik et nærmere kig på de nyrenoverede kahytter, de opdaterede fællesområder og ikke mindst skibets eksklusive Commodore De Luxe Lounge. På en solrig tirsdag fik vi en inspirerende rundvisning, der bragte os rundt på skibet – fra hoveddækket til et spændende kig ind på selve kommandobroen. En stor tak til Kim Heiberg for en spændende rundvisning – og for at give os et kig bag kulisserne ombord.
-
-
VI SKAL HAVE FLERE VIDENSKONGRESSER I DANMARK 👩🎓🏛️📈 Værdien af videnskongresser afholdt på dansk jord er vidtforgrenet. Turismeomsætning, international positionering i vidensmiljøer, blivende samfundseffekter - listen er lang. Det var omdrejningspunktet for det møde vi i fredags lagde hus til i Industriens Hus. Sammen med DI Forskning, Uddannelse og Mangfoldighed havde vi inviteret formandskabet i Universitetsdirektørudvalget til et dialogmøde om værdien af videnskongresser med MeetDenmark og Wonderful Copenhagen. Vi havde en god drøftelse af gevinsterne, mulighederne, barrierer samt mulige indsatser for at styrke det gode og nødvendige samarbejde mellem møde- og erhvervsturismens aktører, internationale foreninger, universiteter og forskere. Tak for en god dialog og starten på et godt, konstruktivt og styrket samarbejde om denne vigtige dagsorden! Arnold Boon, Thomas B. Vind, Søren Tegen Pedersen, Bettina Reventlow-Mourier, Kit Lykketoft, Sofie Nyholm, Peter Lauritzen, Lars Bertolt Winther
-
-
8. marts er en anledning til at gøre status✊ I dag markerer vi Kvindernes Internationale Kampdag. I DI Turisme, Kultur & Oplevelsers seneste analyse af kønsbalancen ser vi, at turismeerhvervet samlet set har en mere ligelig kønsfordeling end resten af den private sektor. Men vi er langt fra i mål. Siden 2018 er andelen af kvindelige CEO’er og direktører steget med hhv. 2 og 5 procentpoint. Samtidig er andelen af kvindelige mellemledere faldet med 9 procentpoint. Det understreger, at ligestilling kræver en indsats i hele værdikæden. Et stærkt erhvervsliv kræver en mangfoldig arbejdsstyrke. Ellers risikerer vi at miste både talenter, perspektiver og sammenhængskraft. Glædelig kampdag. Foto: Maren Uthaug via Instagram
-
-
To stærke, nye navne til Kulturkraft26! Årets tema er Community Building og fællesskabets rolle i kulturen. Vi glæder os til at præsentere Museum for the United Nations - UN Lives projekt "Sounds Right", hvor etablerede kunstnere samarbejder med naturen og integrerer naturens lyde i musikken. Derudover gæster Pitchblack Playback konferencen med innovative lytteformater, hvor deres album-lyttesessions skaber unikke fællesskaber. Disse to tilføjelser føjer sig til en allerede stærk talerrække, der blandt andre tæller V&A, Royal Opera & Ballet, Wrexham AFC og mange flere. Kulturkraft26 afholdes den 26. marts i Industriens Hus i København og bliver til i et partnerskab mellem BARC Scandinavia, DI Kreative Erhverv og DI Turisme, Kultur & Oplevelser Du kan læse mere om det fulde program via linket i kommentarfeltet.
-